Der var engang for ikke så forfærdeligt længe siden, at det var ganske vanskeligt at lære om verden, når man var ung og havde brug for det. Det er det måske nok stadig, men dengang kunne man end ikke lære …

Kære Jonathan, Hvor jeg ønsker, at jeg kunne skrue tiden tilbage til de mange samtaler, vi havde. Til de øjeblikke, hvor vi kunne have dykket dybere ned i skyggerne af vores liv i stedet for blot at fokusere på de …

Jeg låste døren bag mig, da jeg var kommet ind. Nytårsaften var slut. Den nok mærkeligste nytårsaften nogensinde. Ikke mærkelig på en dårlig måde, blot anderledes. Der plejer at være fest med venner til langt ud på natten. Nogle år …

Hun præsenterede sig som Alex, da hun mødte mig ved indgangen, men fra websitet vidste jeg, at hun hed Alexandra. Smuk, ung græsk kvinde, der snakkede hurtigt engelsk med en tiltalende accent, mens hun viste mig rundt. Hun havde svært …

Himlen var mørkegrå foran mig. Den ville have gået i ét med havet i horisonten, hvis ikke den lave sol på en skyfri himmel bag mig havde kastet lange gyldne stier, der glinsede i krusningerne på vandet. Langt ude i …

Kapitel 3 Et stykke tid var der stille i bilen. Jeg glædede mig blot over, at jeg stadig måtte køre med og forstyrrede ikke Sir Thomas med spørgsmål. Til sidst kunne jeg dog ikke lade være. ”Hvor er vi på …

Kapitel 2 Den monotone lyd fra motoren, og den behagelige varme i bilen, gjorde mig efterhånden døsig, og selv om jeg egentlig ikke havde lyst til at sove, faldt jeg alligevel hen i en stille søvn. Jeg vågnede først, da …

Forord Da jeg var omkring 17, mødte jeg ham, der skulle blive min allerbedste ven i livet. Vi mødtes første gang i Bygholm Park en gråvejrseftermiddag, hvor vi nærmest havde parken for os selv. Han sad på græsset, omgivet af …

Kapitel 5: Når livet banker – midt i ansigtet Ni år! Nej, det er ikke min mentale alder, selvom det kunne være fristende at tro. Den er i hvert fald mindst det dobbelte. Det er derimod tiden der skulle gå …

Regnen slog mod ruden bag mig i et kraftigt vindstød. Gråvejret havde truet hele dagen, og var nu brudt ud i silende regn. Det triste vejr fuldendte næsten for godt mine tanker, som jeg sad her og måtte overveje mit livs …

Kapitel 4: Børnehjemmets skygge På et tidspunkt i livet opdager man, at tilværelsen er blevet til en rutine. Op, vaske, børste, skrabe, køre, arbejde, køre, spise, sove. Livets krydderi bliver indskrænket til, om der er kø på Vejlefjordbroen eller ej, …

Kapitel 3: Faldet fra himlen Jeg kan huske, da nytårsaften var noget ganske særligt. Faktisk ved jeg ikke præcis hvornår det var. Årene dengang flyder lidt sammen, men det har været da jeg var en elleve-tolv-tretten år. Nytår var et …

Kapitel 2: Åh gud -– hvad er dét for en knude? Fornemmelsen af storhed er formentlig noget, der findes inden i os alle sammen, mens vi er børn. Fornemmelse er et forkert ord. Forventning er mere korrekt. Troen på, at …

Kapitel 1: At bade med andre mænd Jeg tror, at når vi tænker tilbage på stedet, hvor vi voksede op, så kan vi alle sammen erindre nogle sjove personer i nabolaget. Jeg husker især ham, der boede bag mine forældres …

”Marie, Marie, Marolle. Flyv op til Vor Herre og bed om dejligt vejr,” hviskede pigen og løftede sin hånd over hovedet. Det syntes mariehønen lød som en god ide, inden den lettede fra den regnvåde hånd og flaksede afsted. Den …

Ja, det er blevet tid for at løbe. Selvom rund som bekendt også er en form, så er der en fare for, at udskæringen i skrivebordet snart skal gøres større. Igen. Jeg ifører mig løbetøjet og drejer kareten mod Bygholm …

Det var en kølig februaraften. Jeg gik langsomt gennem gaderne med hænderne dybt begravet i jakkelommen og blikket rettet mod jorden. Jeg havde det ikke så godt. Det skete nogle gange – oftere om vinteren. Det var på den tid, …

Simon slap joysticket og lænede sig tilbage i stolen, der straks formede sig efter hans ændrede kropsstilling. Den store vægskærm slukkedes og computerspillets maleri forsvandt sammen med de monstrøse fantasivæsener. Han gned sine øjne der var trætte efter det lange …