Troldetræet

Hun præsenterede sig som Alex, da hun mødte mig ved indgangen, men fra websitet vidste jeg, at hun hed Alexandra. Smuk, ung græsk kvinde, der snakkede hurtigt engelsk med en tiltalende accent, mens hun viste mig rundt. Hun havde svært ved at skjule sin begejstring for lejligheden, der skulle være min i en uges tid….

Continue reading →

Hove på en strand

Himlen var mørkegrå foran mig. Den ville have gået i ét med havet i horisonten, hvis ikke den lave sol på en skyfri himmel bag mig havde kastet lange gyldne stier, der glinsede i krusningerne på vandet. Langt ude i det fjerne fløj måger over himlen, og lyste op som klare stjerneskud mod den mørke…

Continue reading →

Mit liv som eneboer – kapitel 4, 2007

Kapitel 4: Børnehjemmets skygge På et tidspunkt i livet opdager man, at tilværelsen er blevet til en rutine. Op, vaske, børste, skrabe, køre, arbejde, køre, spise, sove. Livets krydderi bliver indskrænket til, om der er kø på Vejlefjordbroen eller ej, og man er ved at synke ned i desperationens afgrund, når man uheldigvis en morgen…

Continue reading →

Mit liv som eneboer – kapitel 3, 2007

Kapitel 3: Faldet fra himlen Jeg kan huske, da nytårsaften var noget ganske særligt. Faktisk ved jeg ikke præcis hvornår det var. Årene dengang flyder lidt sammen, men det har været da jeg var en elleve-tolv-tretten år. Nytår var et årligt højdepunkt af flere grunde. For det første var der jo al den hjemlige hygge…

Continue reading →

Mit liv som eneboer – kapitel 2, 2007

Kapitel 2: Åh gud -– hvad er dét for en knude? Fornemmelsen af storhed er formentlig noget, der findes inden i os alle sammen, mens vi er børn. Fornemmelse er et forkert ord. Forventning er mere korrekt. Troen på, at vi bliver til noget stort, blive rige og berømte, stærke og smukke. Og ikke bare…

Continue reading →

Mit liv som eneboer – kapitel 1, 2006

Kapitel 1: At bade med andre mænd Jeg tror, at når vi tænker tilbage på stedet, hvor vi voksede op, så kan vi alle sammen erindre nogle sjove personer i nabolaget. Jeg husker især ham, der boede bag mine forældres hus. Jeg tror aldrig, at jeg så ham, men han boede i en gammel faldefærdig…

Continue reading →

Dagen der løb

Ja, det er blevet tid for at løbe. Selvom rund som bekendt også er en form, så er der en fare for, at udskæringen i skrivebordet snart skal gøres større. Igen. Jeg ifører mig løbetøjet og drejer kareten mod Bygholm Sø til en rask lille løbetur. Den idé har andre jo fået også selvfølgelig –…

Continue reading →